Her er mine dejlige guitarer – og ja, jeg har 11 – fordi:
Hvorfor er guitarer bedre end kvinder?
Sammenligning af guitarer på Beginner Guitar HQ
______________________________________________________________________
Gibson Les Paul Standard 2008:
Denne – min drømmeguitar – købte jeg den 12. juli 2008 i Århus, hvor vi tilfældigt kom forbi Rock City. Her hang denne lækre guitar indenfor på væggen og sugede os ind, så jeg kunne prøve den. Det viste sig, at forretningen lige præcis denne lørdag havde 25 års jubilæum og solgte alt med 25% rabat. Det kunne jeg ikke stå for! Og så i den lækre honey-burst farve, som bl.a. Gary Moore ofte er set med.
Og den har fuldt ud levet op til forventningerne. Den er simpelthen bare lækker at spille på. Nemmere end andre guitarer. Eksempelvis er kanten på gribebrættet slebet ned mellem alle bindingerne, således hånden glider let forbi. Strengelængden er en lille smule kortere end på f. eks. Fender og det gør strengene blødere! Og så kommer der noget ud af den, når man skruer lidt op! Uha – uha! Den kan godt vække folk op af middagssøvnen!
Links:
Gibson Les Paul – You Tube
_______________________________________________________________________
Gibson Hummingbird 2011:
Denne Singer-songwriter western guitar har jeg også drømt om i mange år og den 10. november 2011 købte jeg den hos Alfred Christensen i Holstebro.
Den lever fuldt ud op til forventningerne og har en rigtig dejlig lyd. Den er simpelthen bare lækker at spille på.
Links:
Gibson’s side om Hummingbird’en
_______________________________________________________________________
Fender Stratocaster de Luxe 2007:
Denne drømmeguitar købte jeg den 20. marts 2007 hos Eskildsen i Aalborg. En herlig guitar, som jeg ikke har fortrudt. Den spiller som en drøm og er meget all-round. Den kan bruges både til Shadows, country og hård rock.
Og naturligvis i 3-color-sunburst, som var det man som dreng drømte om.
Links:
Fender Stratocaster – You Tube
Her er nogle sjove You-Tube – links:
GibsonLes Paul vs Fender Strat vs Fender Telecaster
Sådan kan man blive ved! Humlen er – som det også fremgår af de fleste videoer: Man må have én af hver!!
_______________________________________________________________________
Fender Telecaster 52 Reissue 1999:
Denne lækre guitar købte jeg den 10. marts 2012 hos Akustikken i Århus, hvor den var i kommission for en privat, altså en brugt guitar. Den er fra 1999, men er i rigtig god stand. Farven er den rigtige Butterscotch Blonde, som er meget brugt. En herlig guitar, der spiller rigtig dejligt med en sprød, twangy klang. Jeg har den tit stemt i ”Open G” for at spille Rolling Stones på den, men den er også rigtig god i country-rock.
Links:
_______________________________________________________________________
Epiphone Broadway:
Denne brugte Jazz-guitar købte jeg den 5. november 1999 hos Alfred Christensen i Holstebro. Også en herlig guitar, specielt efter at jeg bekostede en ny stol, hvor længden af strengene kan justeres. Så kan den stemmes rigtigt i alle bånd.
Links:
Epiphone Broadway – anmeldelse
_______________________________________________________________________
Martin DCX1E – 2009:
Denne western-guitar købte jeg den 30. juli 2009 hos Akustikken i Århus, hvor den var på tilbud. En dejlig guitar, der har den rigtige Martin-lyd – også når der sættes strøm til!
Martin DCX1E – på You Tube
_______________________________________________________________________
Danelectro 59 DC 12 str. – 2011:
Denne 12 strengede el-guitar købte jeg den 7. januar 2011 hos Eskildsen i Aalborg, hvor den var på tilbud. En speciel guitar med en speciel lyd, der af og til er god at have. Men den tager lang tid at stemme ordentligt.
Links:
Danelectro 59 DC 12 strenget Guitar
Danelectro guitar – på You Tube
_______________________________________________________________________
Stagg A2006 Shallow Bowl Roundback Cutaway Electro Acoustic Guitar 2002:
Denne rundbundede guitar købte jeg den 19. november 2002 hos Alfred Christensen i Holstebro for at have noget at tage med i båden og i det hele taget en billig guitar, som alligevel lyder af lidt. Og det gør den – især når der sættes strøm til, da klangkassens størrelse ikke giver en stor lyd! Den er også udført af syntetiske materialer bortset fra gribebrædtet, så den tåler bedre fugt end andre guitarer.
Links:
Stagg Shallow Bowl – på You Tube
EAGLE M-EAC-501 Classic:
Jeg købte den 19. juni 2001 denne guitar hos Alfred Christensen i Holstebro. Guitaren var en fødselsdagsgave fra min arbejdsplads.
Jeg har bl.a. benyttet den på en indspilning af ”And I Love Her”.
_______________________________________________________________________
Framus:
Jeg købte denne brugte guitar den 5. oktober 1972 hos Alfred Christensen i Holstebro.
Den var monteret med stålstrenge med et beslag rundt om kanten, men på et tidspunkt satte jeg en træstol på og monterede nylonstrenge.
Jeg har haft den med mange steder, og den er efterhånden lidt ”brugt” og er revnet hist og her.
Alligevel kan jeg ikke nænne at smide den ud!
_______________________________________________________________________
Futurama bass de luxe:
Jeg byttede mig i februar 1983 til denne basguitar, hvor jeg kom af med en Framus halvakustisk EL-guitar – en 5/113 Atlantic – som jeg var blevet træt af.
Jeg har haft guitaren totalt adskilt og slebet og malet.
Den spiller ikke specielt godt, men jeg har da brugt den ind i mellem.
_______________________________________________________________________
Yamaha guitarlele:
Jeg købte denne lille guitarlele den 7. januar 2020 hos Danguitar.
Links:
Demo på YouTube
_______________________________________________________________________
Tidligere guitarer:
Jeg har også haft nogle guitarer, som jeg har solgt igen.
Min første guitar – omkring 1963 – var en lille guitar med stålstrenge – faktisk ikke særligt forskelligt fra min Framus. Den blev solgt, da jeg ikke gad at gå til spil (det var alligevel for tøset!)
Vi var nogle knægte, der startede et pigtrådsorkester i 1966-67 – THE JOTS, hvor jeg startede på trommer og købte et brugt Trowa-trommesæt til godt 200 kr. (Klik på “Drum-kit” og “Germany – Trixon”) Efter nogle nye skind stod trommesættet mig i under 400 kr. Der var stortromme, tam-tam, lilletromme, bækken og highhat.
Men guitaristen ville gerne spille trommer og jeg ville gerne spille guitar, så jeg byttede trommesættet væk hos Alfred Christensen og fik en 1950’s Hopf Guitar med hardcase. Se her en 1950’s Hopf Special. Min var mørk sunburst. Den kostede 500 kr., men den var meget krum i gribebrættet, og det kneb mig at trykke strengene ned på den øverste del af gribebrættet. Derfor spillede jeg tit på trommeslagerens Egmond – en sunburst Strat-kopi.
Denne dårlige Hopf-guitar betød faktisk, at jeg en overgang blev lidt træt af at spille guitar. Så tænk, hvis man havde fået en ”rigtig” guitar, hvor strenge o.s.v. lå rigtigt! Faktisk hang der en brugt halvkustisk Gretch Tennessee Rose nede i kælderen, da jeg købte Hopf’en – men den stod til 1.700 kr. og det var en formidabel sum. Det svarede nok ca. til en månedsløn for en kontordame, og jeg var jo blot en realskoleelev. Æv, sådan én guitar ville virkelig have rykket, så jeg drømmer faktisk lidt om sådan én endnu!!
Efter et par år – omkring 1968 – nedlagde vi bandet og jeg handlede den irriterende Hopf-guitar væk den 15. februar 1968 og fik en akustisk 12-strenget Hoyer og kom af med 300 kr. i bytte og Hoyer-guitaren stod til 500 kr. Jeg spillede nogle gange sammen med nogle af medlemmerne fra det nedlagte Speedmakers, medens jeg gik på gymnasiet. Én lånte min 12-strengede, medens jeg lånte en bas, som jeg spillede på. Men det døde lidt, da jeg ikke på dette tidspunkt havde økonomi til at købe bedre udstyr.
Som soldat i efteråret 1971-72 spillede jeg en del først sammen med en jazz-guitarist fra Herning, Dan, som lærte mig en del om becifring og senere en rock-guitarist, fra København. Han lærte mig lidt omkring riffs og den slags. Så om ikke andet, så lærte jeg det grundlæggende guitarspil i soldatertiden og kendte alt til becifringer og tonearter. Som matematiker falder det mig også forholdsvis let, da der jo er lidt system i det ,-)
Den 15. juni 1972 fik jeg 250 kr. for Hoyer’guitaren i bytte for en semi hollow Framus 5/113 Atlantic (der mindede lidt om en Gibson ES335, som jeg drømte om dengang). Den stod til 600 kr.
Den byttede jeg i februar 1983 for en Futurama bas-guitar, som jeg har endnu.
Jeg savnede dog lidt en 12-strenget, så den 14. april 1976 købte jeg hos Alfred Christensen en 12 strenget Saxon til 695 kr som jeg havde helt frem til den 5. november 1999, hvor jeg solgte den for 500 kr.
Den 22. januar 1983 købte jeg hos Alfred Christensen en rød HOYER 5056 (I) SOLID BODY 1970’S VINTAGE GUITAR, LES PAUL JUNIOR COPY el-guitar for 1.200 kr., som jeg havde i mange år og først solgte i den 21. februar 2007 for 1.000 kr.. Det var faktisk en rigtig god guitar med en fin lyd. Den ses her sammen med min Selmer, min Giannini og nogle pedaler:
I 1983-84 spillede jeg i bandet til en revy på Amtsgården i Viborg, hvor jeg arbejdede. Det havde vi det vældig sjovt med, bl.a. var der skrevet en vise over sangen ”25 minutter endnu”, hvor det i stedet handlede om det nye sygehusbyggeri i Viborg, og jeg skulle forestille amtsborgmester Bent Hansen, der var frustreret over, at byggeriet blev skåret ned. Sangen hed selvfølgelig ”25 etager endnu” og jeg kan huske slutningen: ”Aaarrhh, jeg har kun kælderen tilbage!”
I ’90’erne spillede jeg guitar sammen med Egon Østergaard på keyboard. Egon spillede faktisk trommer i en lille suppe-steg-is duo og var, synes jeg, helt professionel. Vi spillede sammen nogle aftener hver vinter i en lang periode og det var her jeg fik lysten til et rigtigt keyboard i stedet for mit gamle el-orgel. Vi spillede alt muligt musik efter nodeark med melodistemmen og becifringer. Det gav stor erfaring i becifringer.
Den 27. august 2003 købte jeg hos Eskildsen en sort Fender Standard Stratocaster Mexico for 3.395 kr.
Så startede vi i januar 2006 SKIPPERBAND og et års tid efter købte jeg min ”rigtige” Stratocaster og den 21. november 2007 solgte jeg Mexico-modellen for 3.000 kr. inkl. en hardcase, jeg havde købt i Flensburg. Mexico-guitaren spillede egentlig fint nok – men den rigtige amerikaner-model er dog alligevel bedre og nemmere at spille på – synes jeg. Bl.a. er der gjort mere ud af båndene, der er mindre skarpe.