Turen startede med, at vi havde Isse og Aksel og Astrid og Kris på besøg en aften lige før nytår. Meget sent, efter godt med rødvin, kom vi til at snakke om, at det kunne være lækkert at komme til Grækenland og sejle i en lejet båd. Astrid udbrød straks, at det kunne hun godt tænke sig. Irene hentede en bærbar, og vi gik på nettet – godt midnat. Vi fandt hurtigt ud af, at en rimelig båd nok kostede ca. 15.000 kr. for en uge, og at en flyrejse nok kostede 2.500 kr. pr. næse. D.v.s. ca. 10.000 kr. pr, par for båd og rejsen. Hertil kom så mad og drikke! Alle gik hjem i godt humør.

Lidt ind i det nye år blev det forsigtigt spurgt, om det var noget vi mente! Alle var enige om, at det var det!

Aksel kendte en fyr fra Hirtshals, der havde været nede og sejle ved Athen i omkring 10 år i træk. Han kunne måske skaffe os noget rabat.

Nu gik det stærkt. Midt i januar havde Aksel bestilt en båd, en Beneteau Oceanis 461 Clipper, 46 fod lang, L=14,00 m, B=4,25 m, dybtgående, 1,75 m og et deplacement på 10 tons. Se f.eks. her.  Pris ca. 16.800 kr. med rabat. KK havde bestilt 6 flybilletter til ca. 2.150 kr. stykket. Altså i alt ca. 9.900 kr. pr. par – under budgettet!

Og så gik vi ellers og glædede os. Vi havde lejet båden hos Padomar Yachtudlejning i Athen fra den 13. september 2008 til den 20. september 2008.

Hvor er vi henne i verden?

Et par uger før vi skulle af sted havde Aksel sin ven, Johnny, på besøg, der havde været der mange gange før. Kris og KK tog et par timer fri fra arbejde og vi havde et fint lille møde. Johnny havde et søkort og en bog over området med, som han gennemgik sammen med os. Det fik vi meget ud af, da han fortalte os, hvor vi skulle ligge i havnene og hvor de bedste steder var.

Irene og KK skulle til sølvbryllup den 12. september i Vildbjerg og var hjemme i seng godt 02:00. Ved 3-tiden ringede Kris, at nu kunne vi godt stå op. De kom og hentede os lige om lidt.

Vi mødtes med Aksel og Isse, der kørte selv, ovenfor Østerbjerg. Og så gik det mod Billund. Meget fik vi nu ikke sovet i bilen, og velankommet til Billund fik vi – i et stort kaos med rigtig mange rejsende – fundet det rigtige sted og fik boardingpasset og fik bagagen indvejet. Så fik vi ellers morgenmad og ventede og ventede.

Endelig skulle vi ombord. Flyet lettede som planlagt 07:25 og landede 8:55 i München. Her skulle vi vente lidt og 11:15 lettede det næste fly mod Athen. Vi fik lidt mad om bord og da vi fløj ind i en anden tidszone skulle vi stille urene 1 time senere og vi landede i Athen kl. 14:50 lokal tid. Efter at vi havde fået bagagen fandt vi en lufthavnsbus, som vi fik til at sætte os af ved Alimos Marina. Køreturen tog ca. 1 time og var lidt træls, da det var meget varmt.

Vi blev sat af og gik ned til havnen, hvor vi hurtigt fandt båden. Vi blev taget rigtig godt imod af Padomar Yacht og mr. Antonius, som ejede båden. Sidstnævnte gav os en grundig gennemgang af hele båden inden han tog af sted. Isse og Astrid tog med et par unge knægte i en bil op for at handle ind.

Vi andre fik åbnet en flaske rødvin, Aksel havde smuglet med i tasken og ventede og ventede og ventede! Ved 19-tiden ankom en lille varevogn med en hel del proviant og en halv time senere dukkede pigerne op med resten af provianten. De var blevet kørt rundt til 3 forskellige supermarkeder og havde valgt varerne ud, hvorefter de var blevet bragt ned på havnen. Lidt smart, men tidskrævende. De havde ikke haft mulighed for at se priserne, men vi var enige om, at det ikke var dyrt. Vi havde i øvrigt alle sammen smidt 100 Euro i en fælles pung, som Isse styrede med hård hånd. Set i bakspejlet var det en rigtig god idé, da vi jo som regel skulle have det samme og alligevel ville have delt regningen. På denne måde var det som om det hele var gratis!!

Vi opgav at gå op i byen for at få noget at spise og tog i stedet noget af den indkøbte proviant. Vi var også ved at være lidt brugte. Båden var fin og dejlig stor, så ingen gik i vejen for hinanden. Vi gik til ro ved 23-tiden, men ak! Kort tid efter startede et græsk poporkester på et spillested et sted på havnen, og musikken herfra drønede ud over havnen helt frem til omkring kl. 5. Og det var bare varmt. Man havde blot et lagen over sig og alle luger åbne.

Søndag morgen var Isse og Aksel tidligt oppe og havde sørget for morgenmaden. Da vi havde spist og hygget lidt ville vi af sted og 10 minutter over 9 tøffede vi ganske langsomt ud af Alimos Marina. Det tog faktisk 10 minutter at sejle ud, så stor var havnen! Udenfor kunne vi se, at det var meget diset. Alligevel kunne vi se Athen smyge sig op ad bjergene med de mange hvide huse. Det var et flot syn.

Lidt efter var der en svag brise og vi rullede både storsejl og genua ud og fik da også sejlet lidt. Men vinden døde igen og sejlene kom væk. Vi havde kurs mod en bugt ved Ayia Marina på det nordøstlige hjørne af Ægina, hvor vi ville kaste anker, bade og spise frokost. Det var lidt spændende, det hele, men det gik fint. Selvom der var lidt søgang holdt ankeret fint. Vi badede og Aksel prøvede at finde skovlhjulet til loggen, der ikke kørte rundt – men det lykkedes ikke.

Vi fik en dejlig frokost, hvor maden var rettet an på kahytsbordet og man gik ned og tog lidt og ellers sad i cockpittet under bimini-toppen og nød det hele i fulde drag. Aksel var inde på, at det allerede var en succes!

Senere tog vi kurs mod syd mod Poros. I en times tid havde vi en 6-7 m/sek. fra vest, så her havde vi fuld gang i ”kareten”. Lidt før den snævre indsejling til Poros døde vinden igen og vi tøffede det sidste stykke.

Vi lå ved den øverste gule plet på udturen og ved den nederste gule plet på tilbageturen.

Vi fandt et område på nordvest-hjørnet, hvor der var en del tomme pladser. Nu skulle vi så prøve at smide stævnankeret og bakke ind på plads. Det gik nu meget fint, selvom en skipper på en stor katamaran stod og råbte op. Det gjorde han så hver gang, der kom en ny båd ind. Da vi kom ind sænkede vi den smarte landgangsbro og vi var nu landfaste. KK fik betalt havnepengene, omkring 80 kr.

Vi gik en lille tur for at se på lokaliteterne og om aftenen var vi på restaurant Oasis på den anden side af halvøen og fik forskelligt fisk til aftensmad. Vi sad ude og spiste i vore shorts og T-shirts til godt 22, hvorefter vi gik om til båden og fik et lille glas rødvin. Som Aksel udtrykte det: ”Nu kan det ikke gå galt. Alle vore drømme er nu indfriede og selvom det regner og blæser resten af turen, så har det været en succes!”

Næste dag, mandag, havde vi bestemt os for at gå til Hydra. Vi havde hørt, at Hydra var meget populær, og at vi skulle være der tidligt, hvis vi skulle have en god plads. Så vi sprang badeturen over og gik direkte til Hydra. Der var ingen vind, så det blev for motor hele vejen. Det var for øvrigt den varmeste dag på hele turen

Vi kom ind i den lille havn og fik den sidste gode plads med hækken ind mod ydermolen. Perfekt! Vi fandt et solsejl mere nede i en kistebænk og fik den spændt op over kahytstaget for at skærme mod solen. Desværre var det så varmt, at vi næsten ikke orkede at gå på sightseeing. Sidst på eftermiddagen tog Aksel og KK bådens papirer under armen og gik over til ”fortet” – ja, det lignede det – for at betale havnepenge. Ad sirlige stier og trapper fandt vi indgangen og bankede pænt på. Der sad en uniformeret havnebetjent og så meget formel ud. Vi snakkede om, at vi måske skulle have hørt om, hvor meget han skulle have i bestikkelse. Det lignede mest af alt om en scene klippet ud af en piratfilm. Manden var imidlertid rigtig flink, og vi blinkede lidt med øjnene, da han nævnte det beløb, vi skulle betale: 2,20 Euro, altså lidt under 20 kr. Det var til at have med at gøre. Vi betalte i øvrigt ikke havnepenge flere steder på turen, men lidt for strøm og lidt for vand, de par steder, hvor vi købte lidt.

Tirsdag var vejret slået lidt om. Det var stadig dejligt varmt, men mere frisk og man kunne se langt. Der var ikke meget vind, og den var lige imod, så vi startede motoren og gik vestpå til Dokos, hvor vi gik ind i en bugt og kastede anker. Her var vandet den helt blågrønne farve, som man ellers kun kender fra salgsbrochurerne. Vi badede og nød bagefter en dejlig frokost, inden vi gik videre mod vest.

Nu var der kommet en 5-6 m/sek. fra nordvest, så vi fik sejlene rullet ud.
Her havde vi turens vel nok bedste sejltur.

Da vi kom til Spetzes var der fyldt i den gamle havn. Vi lå og drejede lidt rundt og besætningen på en anden båd råbte, at de gik ud om 10 minutter. Så vi ventede og kom ind på en dejlig plads. Eneste ulempe var båden ved siden af. Her var far og søn, der var englændere, den professionelle besætning, i gang med en reparation. Den båd, der lige var gået ud, havde brækket ét af sceptrene til søgelænderet. Sønnen sad med en gammel el-boremaskine og en hammer og larmede i en times tid, indtil Kris og KK begyndte at kloge i det, han lavede. Vi kunne se en pal, han skulle fjerne, og så kunne man adskille det hele. Så tøede faderen lidt op og han kom over og fortalte os lidt om de gode steder, og hvor der var godt at spise.

Vi arbejdede lidt med landstrømmen, som vi havde på fornemmelsen ikke virkede – og ganske rigtigt. Selve landstrømcentralen bag i båden virkede ikke, så vi kunne ikke lade på batterierne. Vi fandt til gengæld ud af, hvor logtransduceren sad og fik den hevet op og gjort ren.

Vi mødte englænderen om aftenen, hvor Isse og Aksel skulle bruge det gavekort vi andre gav dem til deres sølvbryllup i foråret, lydende på en glad aften i Grækenland. Så for en gangs skyld havde Isse ikke fællespungen fremme – og det blev da også turens dyreste aften med forret og lækre peberbøffer samt dessert og kaffe. Jo – jo, der var ingen smalle steder! Og igen sad vi ude og spiste.

Onsdag blæste det. Mr. Antonius havde på forhånd sagt, at det ville blæse frisk først på ugen, og det blev altså onsdag. Kris og KK var henne og se ud over vandet – ingen tvivl, den var frisk. Omvendt var der medvind, og da vi nu var nået til vendepunktet og havde talt om at gå tilbage til Poros, hvor der var rigtig dejligt, tøffede vi ud og rullede sejlene ud. Nu kunne vi endelig se farten på loggen. Vindmåleren viste ca. 24 knob, altså 12 m/sek. og vi havde i lange perioder farten oppe på over 10 knob. Det blev en rigtig flot tur. Vandet var blåt, himlen var blå og skummet var hvidt. De flotteste billeder på turen blev taget denne dag!

Rundt om hjørnet ved øen Tselvinia rullede vi sejlene ind for at smide anker og spise frokost ved Cape Spathi. Vi havde ankeret ude 3 gange inden det holdt, og da det fortsat blæste frisk var der ingen, der havde lyst til at gå i vandet. Efter frokost tøffede vi op til Poros, hvor vi fik en fin plads på sydsiden. Vinden løjede og vi var på lidt sightseeing, bl.a. var vi oppe på toppen og kigge ud over området. Det var flot. Vi fandt også en lille familierestaurant, hvor vi senere gik op og fik en fin middag – udenfor. Bagefter gav Isse drinks på en lille fortovsrestaurant, hvor vi næsten havde hækken på vores båd som ryglæn.

Torsdag formiddag var vi oppe og handle lidt i byen, det var vældig hyggeligt. Senere startede vi motoren, da der var nordenvind, og tøffede op til en lille bugt på sydsiden af Ægina. På vejen slog vi lige et smut ind forbi havnen i Methana. Det var lidt køligt, og sprayhood’en blev slået op – i øvrigt den eneste gang på turen. Vinden døde og vi fik smidt ankeret i en dejlig bugt, hvor vi badede og drengene fik serveret hvidvin på en bakke i vandet.

Efter at vi havde spist en dejlig frokost og slået lidt mave, tøffede vi mod vest, forbi havnebyen Perdika og norden om øen Moni og videre vestpå til Angistri, som den engelske skipper havde fortalt os om. Og ganske rigtigt, der var næsten ingen andre både.

Vi gik en tur rundt i byen og om aftenen gik vi også rundt for at finde en restaurant. Vi fandt én, så den ”tog” vi. Her fik vi rigtig græsk mad og lunken rødvin. Senere var vi inde i et supermarked, hvor vi bl.a. købte en hel del bacon og nogle æg.

Fredag morgen vågnede vi ved, at Isse og Aksel var i fuld gang med at stege bacon og lave scrambled eggs. Det blev en uforglemmelig morgenmad:

Vi var vågnet lidt tidligt, da det blæste lidt og vandet slog op under hækken og larmede meget. Men da vi kom udenfor løjede vinden helt af og vi tøffede nordpå til en lille bugt på øen Salamina, hvor vi igen badede og fik en herlig frokost.

Vi manglede nu blot den sidste sejltur ind til Alimos Marina og her havde vi bådens plads, så der var ikke noget der hastede. Vi drev den derfor rigtigt af på dækket i det flotte vejr. Sidst på eftermiddagen trak vi ankeret op for sidste gang og satte kursen mod marinaen. Der var ca. 11 sømil, så det var overskueligt. Vinden friskede til 5-6 m/s fra sydøst, så vi skulle stramme godt ind i sejlene. Den kunne godt nok ikke gå ret tæt til vinden. Vi talte til omkring 20 fragtskibe på reden i Piræusbugten, og vi gik faktisk ret tæt agten om et af skibene, hvor de tilsyneladende var ved at øve med deres redningsfartøj.

Det trak lidt op med grå skyer og det lignede regn. Det blev en herlig sejltur, hvor der ikke blev snakket så meget. Alle sad vist og tænkte på, at nu var en uges eventyr slut!

Vi tog sejlene ind udenfor havnen og tøffede ind på plads. Her stod Mr. Antonius og pegede på pladsen. Vi fik bakket ind og fik fat i linerne, som blev bundet i stævnen.

Vi fik snakket med Mr. Antonius og han havde bl.a. en dykker nede for at checke undervandsskroget. Vi havde nu ikke været på noget. Vi fik også fyldt op med diesel, som vi skulle betale, og det var en anelse mindre, end vi havde gættet på, omkring 60 liter, så det var helt OK. Ejeren var i øvrigt ikke rundt og checke yderligere. Vi nævnte naturligvis alle de problemer vi havde haft med landstrømmen.

Om aftenen var vi ude og spise hos Vasilis, den restaurant, vi var blevet anbefalet af udlejeren, og vi kunne også høre på snakken, at det var næsten ene sejlere, der sad der. Vi fik 10 forskellige starters ind, så man kunne smage lidt af det hele, og en tallerken kød med 3 forskellige slags til hovedret. Tjeneren gav en lille dessert, så det var bare i orden. Men som alle de andre aftener sad vi ude og spiste aftensmad – helt eventyrligt.

Godt opstemte gik vi tilbage til båden og gik snart efter til ro.

Lørdag morgen vågnede vi ved, at det regnede, så man må da sige, at vi var heldige, at det først kom nu. Det holdt dog hurtigt op. Igen fik vi bacon og scrambled eggs i store mængder til morgenmad, og vi smurte også en lille sandwich, så vi havde lidt i lufthavnen. Vi fik hurtigt ordnet papirarbejdet med udlejeren og fik vores depositum tilbage

Vi fik pakket vore grejer sammen og stavrede op til bussen. Den kom hurtigt og efter en times kørsel var i ved lufthavnen. Flyet skulle lette kl. 14, så vi havde god tid. Kl. 16 lokal tid – altså efter 3 timers flyvning – landede vi i Frankfurt. Desværre var vores rejseplan blevet ændret et par uger før afrejse, således vi skulle vente næsten 5 timer her. Det var lidt træls, men vi gik da nogle ture i terminalbygningen og fik også lidt at spise og sad ellers og snakkede. Langt om længe kom vi dog i maskinen og 1:35 senere landede vi i Billund. Vi fik vores bagage (som der slet ikke havde været problemer med på hele rejsen) og kom i bilerne og var hjemme i Lemvig godt midnat.

Heldigvis havde vi søndag til at slappe af inden arbejde mandag. Vi var dog lige ude og sejle en lille tur i vores egen båd om søndagen. En dejlig fornemmelse at få sin egen rorpind i hånden igen!